Sådan holder du øje med alkoholabstinenser

Alkoholabstinenser med udvikling af alkoholmisbrug.

Har du endelig fået en pårørende til at søge behandling for sit alkoholmisbrug, så er I sammen godt på vej til at skabe en bedre fremtid for jeres omgangskreds. Men selvom det første og vigtigste skridt er taget, betyder det langt fra, at I er nået i mål. Det er nemlig nu, at det hårde arbejde begynder. Det er her, at den misbrugende person begynder at få alkoholabstinenser.

Perioden med alkoholabstinenser kan være lang og svær. Det er specielt i denne periode, at alkoholmisbrugere har brug for størst mulig støtte fra sin omgangskreds for at sikre, at vedkommende ikke falder tilbage til dårlige vaner igen. Ofte er familie og venner den bedste forebyggelse til at undgå et tilbagefald.

Fakta der er værd at vide om alkoholabstinenser

Læs disse råd, hvis du vil vide mere om hvordan man spotter alkoholabstinenser:

  • Fysiske abstinenser kan forekomme allerede mens alkoholen stadig er i kroppen.
  • Psykiske abstinenser ses ofte i form af nervøsitet, angst, irritation og søvnforstyrrelser.
  • Alkoholabstinenser har forskellig varighed og længde. Det kommer bl.a. an på, hvor længe den misbrugende har drukket. Typisk er der dog tale om tre til syv dage.
  • Længden på abstinenser efter andre former for rusmidler såsom hash er i øvrigt meget længere – typisk kan de også altid vende tilbage.

Abstinenser forekommer, når en person stopper med at gøre noget, som vedkommende har gjort i længere tid og som er blevet en vane. Det kan være alt fra rygning til alkohol – det er samme proces. Abstinenser er ikke noget, man bør spøge med. Delirium tremens, som abstinenser i sin værste form, kan være så slemme, at de går hen og bliver livstruende for den misbrugende, som forsøger at lægge sit misbrug bag sig. Der er utroligt mange former for abstinenser, og det foregår både fysisk og psykisk.

Husk at dele...
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+