Watches - Ure
Arne Jacobsen
Efter succesen med lanceringen af Arne Jacobsen vægure – Bankers, Roman og City Hall – introducerer Rosendahl Timepieces nu disse designikoner som armbåndsure. Kollektionen er skabt efter mesterens originale streger som nedskalerede udgaver af vægurene. Hvert Arne Jacobsen armbåndsur kommer i tre størrelser og bærer samme navn som de oprindelige vægure.
Watches - Ure
Arne Jacobsen
Stort design i lille størrelse
Fortolkningen af vægurene er fuldstændig tro mod Arne Jacobsens originaltegninger.
Nøjagtigt som vægurene er armbåndsurenes skive og mellemkasse lavet i ét stykke. Timemarkeringerne er derfor trykt direkte på skiven. Desuden har armbåndsurene samme konkave form som vægurene. Urets værk sidder ligeledes bagerst, og denne del fungerer ikke bare som værkholder, men også som delvis remholder. Den sorte, voksbehandlede kalveskindsrem holdes fast i et system, som Rosendahl Timepieces har udviklet specielt til kollektionen.
Arne Jacobsen armbåndsurene er ikke bare en elegant genfortælling af dansk designhistorie. De er også startskuddet på en helt ny generation af Arne Jacobsens ideer, side om side med Ægget, Svanen, Myren, Syveren og alle de andre designikoner, der stammer fra mesterens hånd.
Al service inkl. batteriskift skal varetages af autoriseret
AJ Watch forhandler.
Arne Jacobsen
Arne Jacobsen (11. feb. 1902 - 24. marts 1971) er en af de mest indflydelsesrige danske arkitekter og designere i det 20 århundrede.
Han blev uddannet på Kunstakademiets arkitektskole
i København, hvor han i en lang periode også var professor i bygningskunst.
Arne Jacobsen satte sit modernistiske præg på arkitektur og design i mere end 50 år – ikke kun i Danmark, men også internationalt. Hans produktion var enorm og tog udgangspunkt i en filosofi om at skabe total-koncepter, hvor alt var gennemdesignet, og hvor der var en rød tråd fra bygning over møbler til andet interiør.
Denne filosofi gjorde sig f.eks. gældende for Royal Hotel (1960) og Danmarks Nationalbank (1971).
Han var den ambitiøse ener, der ikke gik på kompromis med kvaliteten og som i høj grad udfordrede samarbejdspartnere og producenter til at skabe unikke produkter.
Arne Jacobsens produktion er mere aktuel end nogensinde – og har de sidste 20 år fået en kraftig revival. Han balancerer på den ene side at være den elitære skaber og på den anden side at være folkeeje.