Wall Clocks - Vægure

Arne Jacobsen


Efter flere år i eksil på udenlandske producenters hænder, vender en sand designklassiker af mesterarkitekten Arne Jacobsen nu hjem til Danmark.
 
Det er muligt at købe Arne Jacobsens Væg- og Bordure direkte gennem Rosendahls Webshop på:
 
www.Rosendahl.dk

Wall Clocks - Vægure

Arne Jacobsen


Efter flere år i eksil på udenlandske producenters hænder, vender en sand designklassiker af mesterarkitekten Arne Jacobsen nu hjem til Danmark. Rosendahl Timepieces har erhvervet rettighederne til at genskabe og producere væguret Bankers Clock, som Arne Jacobsen oprindelig skabte, da han tegnede Danmarks Nationalbank i 1971.

Samtidig vender også vægur-modellerne City Hall og Roman hjem igen. Udover rettighederne til Bankers Clock fra 1971, har Rosendahl Timepieces nemlig også erhvervet retten til modellerne City Hall og Roman. Roman er fra 1942 og tegnet til Århus Rådhus, mens City Hall er fra 1956 og tegnet til Rødovre Rådhus.

Arne Jacobsen havde for vane at totaldesigne alt –
fra selve bygningerne til inventar, møbler m.m. Tilsammen udgør de tre ure derfor et interessant designsnit gennem modernismen som Arne Jacobsen gav den udtryk gennem 30 år.

Dansk designskat bliver genskabt
Rosendahl Timepieces værner om mange danske designklassikere og garanterer, at de tre ure vil blive genskabt i 100 % overensstemmelse med Arne Jacobsens oprindelige design – blot fratrukket tiden og patinaen.

Samarbejde med arkitekt Teit Weylandt
For at sikre at urene bliver genskabt i fuld overensstemmelse og loyalitet med Arne Jacobsens stil og ånd, har Rosendahl Timepieces indledt et nært samarbejde med arkitekt og designer Teit Weylandt, der gennem mange år var leder af produktudvikling på Arne Jacobsens tegnestue og senere hos Dissing + Weitling. Han har fået vetoret i det tætte samarbejde med Rosendahl Timepieces's produktudvikler Magnus Jørgensen.

”Min vilje til at gå ind i det her projekt var alene betinget af, at producenten ville gå hele vejen. Jeg har i hele forløbet kunne sige fra og været garanten for, at produkterne kom så tæt på original designet, som overhovedet muligt”, siger Teit Weylandt, der uddyber: ”Alt har været vendt og drejet: Viserne, urkassen, formen på glasset – vi har været igennem det hele”.

Arne Jacobsen


Arne Jacobsen (11. feb. 1902 - 24. marts 1971) er en af de mest indflydelsesrige danske arkitekter og designere i det 20 århundrede.

Han blev uddannet på Kunstakademiets arkitektskole
i København, hvor han i en lang periode også var professor i bygningskunst.

Arne Jacobsen satte sit modernistiske præg på arkitektur og design i mere end 50 år – ikke kun i Danmark, men også internationalt. Hans produktion var enorm og tog udgangspunkt i en filosofi om at skabe total-koncepter, hvor alt var gennemdesignet, og hvor der var en rød tråd fra bygning over møbler til andet interiør.

Denne filosofi gjorde sig f.eks. gældende for Royal Hotel (1960) og Danmarks Nationalbank (1971).

Han var den ambitiøse ener, der ikke gik på kompromis med kvaliteten og som i høj grad udfordrede samarbejdspartnere og producenter til at skabe unikke produkter.

Arne Jacobsens produktion er mere aktuel end nogensinde – og har de sidste 20 år fået en kraftig revival. Han balancerer på den ene side at være den elitære skaber og på den anden side at være folkeeje.

Specs


Varenummer: 43620, 43630, 43640, 43650
Made in:
Topglas: Mineralglas
ATM:
Ur-værk: RHYTME, Japanese movement
Batteri: AA 1,5 Volt
Nøjagtighed: +/- 0,5 sek. pr. døgn
Rem / lænke:
Urskive: Hvid
Mål: 160mm, 210mm, 290mm, 480mm
Urkasse: Aluminium
Vejledende udsalgspris: 1295,- 1495,- 1895,- 4995,-

Downloads


Arne_Jacobsen_Wall_Clock_folder.pdf
Download
Arne_Jacobsen_Wall_Clocks_i_Berlingske_Tidende_3._maj_2009.pdf
Download